Det nye vejprojekt

Visninger: 382

IMG 0207

Vejprojektet i grundejerforeningen går i al sin enkelthed ud på at konvertere 30,7 km grusvej fra knust asfalt til leret vejgrus (som på fotoet fra Dyrehaven nord for København), samt at reetablere  knapt 3 km asfaltvej. (Foto: Flemming J. Mikkelsen)

Ny 5-årig vejstrategi skal opgradere alle grus- og asfaltveje

Gennemgang af den vejplan, der blev præsenteret på Marielyst Grundejerforenings informationsdag på Højskolen Marielyst den 1. juni 2019.

1)     Indledning

Grusveje og asfaltveje

Målet er at konvertere fra knust asfalt til lyst vejgrus på grusvejene, fordi grundejerne ønsker dette. Samt at reetablere de godt 3 km asfaltveje, som er i en sørgelig forfatning på grund af manglende vedligeholdelse. Grundejerne ønsker ikke asfaltvejene omdannet til grusveje, hvorfor en egentlig reetableringsproces er nødvendig. Mange af vejene har store huller.

Entreprenører

Grundejerforeningen har fået tilbud fra flere entreprenører, som vejteamet har haft møder med. Desuden har vi besigtiget veje med forskellige belægninger.

Valget faldt på vejgrus 0 – 16 mm, som er et bakkemateriale og meget stabilt. Det leveres af NCC i Kalundborg (Nyrand), og det betegnes af eksperter som det bedste vejgrus i Danmark til prisen

Valget af entreprenør faldt på I/S Døjlergård, som har haft vejentreprisen i flere år. Det skete ud fra en helhedsbetragtning om, at pris, proces, fleksibilitet i planlægningen, entreprenørmateriel til rådighed, kendskab til området og geografisk nærhed gik op i en samlet enhed, som de øvrige entreprenører ikke kunne matche i samme grad.

Grus-depoter

Der skal bruges omkring 1.100 tons grus årligt, og for at få det leveret til en fornuftig pris, skal et lager bygges op løbende før hver sæson. Derfor har Marielyst Grundejerforening af Guldborgsund Kommune fået tilladelse til at opbygge depoter dels ved Kjørups Kro og dels P-pladsen ved Sølvpilevej. Derved sikrer vi, at et tilstrækkeligt antal tons grus er til stede, når entreprenøren starter udlægningen.

Kommunikation

Hvis generalforsamlingen siger ja til projektet den 4. august, forventes det påbegyndt i det tidlige efterår 2019. Men det vil bestyrelsen fortælle meget mere om løbende, når projektet går i gang. Grundejerne vil med jævne mellemrum blive holdt orienteret om, hvad der sker, hvilke veje, der arbejdes på etc.

Vi vil på foreningens hjemmeside og ikke mindst gennem foreningens nyhedsbrev, der udsendes via mail. Her er det en stor fordel, at det er lykkedes at indsamle så mange e-mailadresser fra medlemmerne (ca. 500 nye adresser), at det vil være muligt at informere bredt.

 

2)     Uddybning af grusvej-projektet (slide 8-15, CKL, OEJ)

Projektet

Projektet går i al sin enkelthed ud på at konvertere 30,7 km af forskellige typer grusvej fra knust asfalt til leret vejgrus, der er et bakkemateriale.

Sådan er opgaven grebet an

Det var en meget omfattende proces, der tog sin begyndelse, da vejteamet i efteråret 2018 startede på opgaven med at formulere det nye vejprojekt, som medlemmerne har ønsket. Mange møder blev det til i foreningshuset, hvor en grunddig research af grusveje og asfaltveje tog sin begyndelse.

Vejtyper

Teamet holdt formøder med eksperter og entreprenører, og teamet besigtigede en del grusveje og asfaltveje flere steder i landet – blandt i Dyrehaven nord for København, på Møns Klint og flere veje på Lolland-Falster.

Også Marielyst Grundejerforenings mange vejtyper blev inspiceret sammen med eksperter og entreprenører, og flere typer af vejgrus fandt vej til grundejerforenings hus på Marielyst Torv, hvor de blev gennemanalyseret. Ups and downs for de enkelte typer blev vendt i teamet.

Konverteringsproces

Også analyse af den egentlige konverteringsproces fra knust asfalt til lyst vejgrus blev gennemdrøftet og analyseret, og her samlede interessen sig hurtigt omkring 0-16 mm vejgrus fra NCC i Kalundborg. Et materiale i den lidt dyre ende, men konklusionen blev hurtigt, at lige præcis denne type grus ud fra holdbarhed og anvendelighed får både biler, cykler og gående er den mest optimale løsning for Marielyst.

Efter en vurdering af entreprenørernes maskinelle formåen, viden på området og beskrivelse af arbejdsproces, blev der udarbejdet en omfattende kravsspecifikation, som skulle være opfyldt i entreprenørernes løsning for vejene i Marielyst.

Valg af grus-type

Når teamet har valgt leret vejgrus fra Kalundborg, hænger et sammen med de mange analyser af, at lige præcis det produkt er noget af det bedste vejgrus for et område som Marielyst. Vejlaug og de andre grundejerforeninger her i området bruger alle meget forskellige grus-typer og knust asfalt, og teamet har selvfølgelig lyttet til disses erfaringer. Vi har ikke forsøgt at opfinde den dybe tallerken igen.

Kalundborggruset udmærker sig ifølge adskillige eksperter som grus med en høj bæreevne, god modstandsdygtighed over for spordannelse, det støver mindre end knust asfalt, det danner en tæt og porøst overflade, som på en gang giver god vandafledningsevne og lang holdbarhed. Hvilket i den sidste evne fører til mindsket vedligeholdsudgifter i de kommende år.

Teamet har også lagt vægt på, at der i gruset er knuste skærver og ikke flint, der som regel er hård ved cykeldæk. Skærverne er desuden at foretrække i stedet for eksempelvis ral og perlegrus, som med kornenes runde form medfører, at materialet ligger løst på vejen. Det har en tendens til at ”rulle af”.

Det sker ikke i samme omfang for skærverne i Kalundborggruset, hvor der samtidig er en smule ler, der er med til at ”kitte” materialet sammen. Uden at vejene bliver klistrede i regnvejr.

 Teamet forventer sig meget af dette grus-materiale.

Proces for konvertering

Grusvejene opdeles i 13.6 km gennemgående veje, som konverters over fem år. Det vil sige, at foreningen konverterer 2,7 km/år, hvilket betyder, at disse 2,7 km belægges med 3,40 cm 0 – 16 mm vejgrus, der udjævnes og tromles. Efter fem år skulle samtlige 13.6 km gennemgående veje have været igennem denne behandling.

Rabatterne er høje i Marielyst, hvilket er en udfordring, da vandet så ikke rigtigt kan komme væk fra vejene. Derfor er det vigtigt, at vejene profil opbygges med den rigtige pil-højde eller tagprofil, hvilket betyder, at vejene er betydeligt højere på midten end ude i vejsiderne, hvor der som regel opbygges små barrierer, der forhindrer vandet i at løbe væk.

Derfor skal vejsiderne ligeledes skrabes, så barriererne forsvinder. Dette er en meget vigtig proces. Desuden er det afgørende, at de gennemgående veje får et tykkere lag grus end side-/stikveje, da der er mest slid på disse veje. Derefter tromles hele vejene.

Proces for vedligeholdelse

Den resterende del af grusvejene vedligeholdes normalt – blot med vejgrus 0 – 16 mmm i stedet for knust asfalt, således at alle grusveje efter fem år er konverteret. Den årlige vedligeholdelse betyder, at vejene – som hidtil - behandles to gange årligt.

Det vil sige, at vejene først raspes op, så huller med skarpe kanter udjævnes, hvorefter der køres med en slæde, der jævner gruset ud.

På de små stikveje med midterrabat af græs fyldes der grus i hjulsporene fra en specialvogn med to tragte, og dette grus køres så efterhånden fast af trafikanterne. Midterrabatten bevares naturligvis i sin nuværende form.

Det nye vejgrus er angiveligt mere stabilt end den knuste asfalt. Der er iblandt skærver, som øger stabiliteten og nedsætter den fremtidige vedligeholdelse.

Grus støver også mindre end knust asfalt, men støver, det gør det altså, og derfor fortsætter den årlige udlægning af støvbinder, Dustex, på de gennemgående veje om foråret. Det er kostbart, men det er bestyrelsens opfattelse, at grundejerne gerne vil betale for dette.

 Derfor Døjlergård

Efter grundige analyser vurderede vejteamet, at I/S Døjlergård var den rigtige entreprenør for opgaverne i Marielyst. Valget skete ud fra en lang række kriterier, men entreprenørens fleksibilitet, hans processer og bearbejdning af vejene er tilfredsstillende. Ligeledes fandt teamet, at entreprenørens materiel og operationel udførsel af ”håndværket” er professionelt.

Samtidig blev der også lagt vægt på entreprenørens dybe kendskab til området. Døjlergård har gennem end del år vedligeholdt vejene i Marielyst, og den relative geografiske nærhed er også blevet opfattet som et plus.

Samlet set er det vejteamets opfattelse, at Døjlergårds samlede projektløsning er den mest optimale for Marielyst Grundejerforening, fordi den giver medlemmerne mest for pengene. Det er måske lidt usædvanligt, men det er opfattelsen, at Døjlergård, der leverede det billigste tilbud, også kan tilbyde den rigtige løsning.

 

3)     Sådan udfører entreprenøren opgaven i praksis (slide 16 – 20, Jens Ringsing)

Sådan bearbejdes vejtyperne

Det er afgørende for de kommende års vedligeholdelse af grusvejene, at der opbygges en bedre pilhøjde på vejene. Det vil sige, at vejene skal være en smule højere på midten, så vandet kan ledes væk fra kørebanen ud i rabatten.

 I Marielyst er mange rabatter høje, men det er dyrt at raspe jord af og få det kørt væk. Derfor skal vejene forhøjes på midten, og det sker med den slæde, som vi som entreprenør bruger i vedligeholdelsen. Men de høje rabatter, som vokser hvert år, er en klar udfordring for vejene på Marielyst.

Her raspes et tyndt lag af vejen op (ca. 2 cm), og der tilføres grus i passende mængder, så vejen bliver jævn at færdes på, fordi hullers kanter raspes op og ujævnheder jævnes ud. På de små side-/stikveje med græsrabat på midten lægges gruset kun i den to hjulspor, så græsrabatten bevares.

Et vandhul ikke bare et vandhul

At vejene raspes op under processen er meget vigtigt. Et hul i vejen er ikke bar et hul, der fyldes materiale i, og så ser vi aldrig hullet igen. Det gør vi, hvis vi ikke fræser hullernes kanter op, for derefter at jævne hullet med grus. Så skulle hullerne være slidstærke, og de dukker forhåbentlig ikke op foreløbig. Men en grusvej uden huller er utænkelig. Det bør alle huske.

Ved den egentlige konvertering af de gennemgående veje er det en lidt anden proces. Huller præses op, og der jævnes ud via den samme slæde. Men der lægges et betydeligt tykkere lag grus på (3,40 cm), fordi vejen skal være stærkere som følge af betydeligt mere trafik end på de små veje.

Den endelige lagtykkelse kan vi dosere meget nøjagtigt, hvorfor man vi opleve, at laget ikke er lige tykt over det hele. Det afhænger af, hvor meget materiale, der ligger der i forvejen, og hvor høj vejen er.

Vedligeholdelsen af vejene sker to gange årligt - om foråret og om efteråret. Selve konverteringen af de 2,7 km gennemgående vej sker på det vejrmæssigt mest gunstige tidspunkt af året.

Man vil opleve, at nå vi begynder at bruge et andet materiale end knust asfalt, kan vejene i en overgangsperiode se lidt ’spættede’ ud, fordi vi blander et mørkt og et lyst vejmateriale. Men det er kun i en overgangsperiode, hvor vejene kan forekomme både mørke og lyse på en og samme gang.

Som hidtil bliver de gennemgående veje om foråret belagt med støvbindermidlet Dustex, som er et miljøneutralt naturprodukt. Vi udlægger det med en tankvogn, men gør det i to arbejdsgange, for at undgå klistrede veje, når det lige er udlagt. Vi vil som hidtil vente med udlægningen til lige efter en regnvejrs-periode, da det giver det bedste resultat.

 

4)     Uddybning af asfaltvej-projektet (slide 21-23, OEJ, CKL)

Opgraderingen af asfaltvejene sker på en lidt anden måde end på grusvejene. Her skal huller og revner repareres på de ca. 3,0 km asfaltveje, som foreningen råder over. Derefter skal der i de følgende år lægges et nyt slidlag asfaltbelægning på vejene.

Asfaltveje med 5-års plan

Over en 5-årig periode skal ca. 600 meter repareres pr. år, men så bodstaveligt skal det ikke tages. Man vil ikke se, at der lappes huller og revner og lægges et slidlag ovenpå over en strækning på 600 meter hver år. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Det bliver grebet mere fleksibelt an. Det vil for eksempel sige, at man måske det første år reparerer huller og revner over en strækning på eksempelvis 1,5 km og gentager denne proces over resten af vejene det efterfølgende år. Det vil altid være de meste medtagne vejstrækninger, der behandles først.

Lapning og forsegling

Derefter vil man over de kommende år lægger slidlaget i etaper, da man ikke umiddelbart kan lægge slidlaget oven på huller, der er repareret for nylig. Derfor vil de grundejere, der bor ud til en asfaltvej opleve, at vejstrækningen ud for lige præcis deres parcel ikke gøres færdig af en gang.

Hvis hullerne er repareret det ene år, kommer slidlaget måske tidligst året efter, eller året efter igen.

Man må således ikke forledes til at tro, at hvis der repareres huller på ens vej og der så efterfølgende ikke sker mere i lang tid, ja så kommer slidlaget nok ikke. Jo, det gør det, men der kan gå år.

Men som før nævnt vil hele projektet blive gennemført på fem år.

Pris på reetablering af asfalt

Som en tommelfingerregel kan det nævnes, at fuld reetablering af asfaltveje koster 130.000 – 140.000 kr., hvilket vil sige, at en fuld reetablering af alle asfaltveje koster 650.000 – 700.000 kr.

Den her skitserede arbejdsproces kræver selvfølgelig god kommunikation, og derfor vil grundejerne blive informeret via foreningens hjemmeside og nyhedsbrev.

 

5)     Økonomi - sådan finansieres projektet over fem år (slide 24 - 27, FJM)

Planen er at hele konverteringen af grusveje og reparation/ny belægning på asfaltveje tager fem år. Hele planen koster i alt 4 mio. kr. – altså cirka 1 mio. kr. mere end normal vedligeholdelse over fem år.

Det vil sige, at vi budgetterer med 800.000 kr. årligt. Grusvejskonverteringen koster 611.000 kr. årligt, og til asfaltveje plus hævning af brønddæksler er på grusveje er der afsat 189.000 kr. årligt. Det koster omkring 130.000 – 140.000 kr. at reparere/lægge nyt slidlag på ca. 600 meter asfaltvej. Det er kostbart, men til gengæld skal vejene ikke vedligeholdes de næste mange år.

Midlertidig kontingentforhøjelse over 4 år

Projektet er tænkt finansieret med en årlig kontingentforhøjelse på 100 kr./medlem i fire år – begyndende fra regnskabsåret 2020/2021. Derfor fremsættes der et forslag om kontingentforhøjelse på generalforsamlingen den 4. august.

De 711 medlemmer af de fire vejlaug, der også er medlemmer af Marielyst Grundejerforening, skal ikke deltage i finansieringen af vejkonverteringen, da de har deres egen vejvedligeholdelse.

Det betyder, at 2.019 medlemmer (2.730 minus 711) skal betale det midlertidige ekstrakontingent. Det giver en ekstraindtægt på 201.900 kr./år, hvilket er lige præcis det beløb, der er behov for oveni de 600.000 kr., som der normalt afsættes til vejvedligeholdelse.

Når kontingentet først hæves fra år 2 i projektforløbet, hænger det sammen med, at der i regnskabsåret 2018/2019 er overført et overskud på 165.000 kr., som tilføres egenkapitalen. Dette beløb vil så kunne bruges i det første år sammen med et bidrag fra egenkapitalen på ca. 35.000 kr.

Man kan altså sige, at vi ved at spare på vejudgifterne i 2018/2019 har sparet op til det første projekt-år. Derfor vil den kommende generalforsamling den 4. august indeholde et forslag om en midlertidig kontingentforhøjelse på 100 kr./medlem i fire år.

 

6)     Spørgsmål (slide 28-29, alle)

  

7)      Afslutning of forfriskning (slide 30-31, FJM +alle)