Bestyrelses referat 05.01.2017

Visninger: 275

Referat fra Marielyst Grundejerforenings bestyrelsesmøde d. 5. januar 2017

Afbud fra Per K. Hansen, Steen Pedersen og Helene G. Brøndum.

Dagsordenen blev fulgt.

Mødet indledtes jvf. referat fra sidste møde, med et indlæg fra statsautoriseret grundforbedringskonsulent Kjeld Morel og projektchef Karin Ek, om grundejerforeningens muligheder for at få udarbejdet et projekt til afledning overfladevand for området under Marielyst grundejerforening.

Han var inviteret på baggrund af den udvikling der tegner sig efter, at kommunen på borgermødet d. 11 december 2016, fastholdt at det er grundejerne selv der skal løse problemerne, og kommunens ønske/krav om, at MG selv udarbejder et løsningsprojekt for sine medlemmer, som den kan tage stilling til. MG´s ønske er at der dannes et offentligt pumpelag, og at kommunen skal sikre at alle medlemmer kommer med, og at kommunen bidrager til at sikre driften af et offentligt vandlaug.

Kjeld M. der er ekspert på området, gennemgik mulighederne og perspektivet i at danne et offentligt pumpelag, og den proces der er nødvendig for at udarbejde et bæredygtigt projekt. MG´s område er et stort område, og da det  ønskes  at alle bliver omfattet, og skal have adgang til dræning, vil det kræve en meget stort og tidskrævende arbejde med at kortlægge området. Han stiller sig til rådighed for at udarbejde et sådant projekt, men det vil tage adskillige måneder og 1000 - 1500 arbejdstimer. Det vil være omkostningstungt, forstået som, at et totalprojekt som kommunen kan tage stilling til vil løbe op over en million kroner. Man kan også lave et skitseprojekt, som vil koste ca. 500.000.-kr. Det skal så i givet fald følges op af et gennemførelsesprojekt.

Han udleverede en 11 punkt´s plan som kan danne grundlag for et videre arbejde, og  foreslog at man starter med at afholde et møde med kommunens embedsmænd for at få en fornemmelse af hvilke muligheder og evt. krav de måtte have til ,hvor vi kan/må  lede vandet hen.

MG satser på et stort projekt- offentligt pumpelaug -for alle medlemmer, hvor alle bidrager også kommunen. Kommunen har givet udtryk for, at hvis et projektforslag fra MG får opbakning fra et flertal af medlemmerne vil kommunen overveje at indgå i processen. Det bør være kommunen, der skal stå for anlægsprocessen og for opkrævning af de nødvendige bidrag, evt. via ejendomsskatterne.

Konklusionen blev at EE og KM tager et møde med kommunen ret hurtigt, og at der derefter tages stilling i bestyrelsen til den videre proces, en evt. tidsplan og herunder evt. afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling. Det er vigtigt i givet fald at medlemmerne bliver godt informeret om indholdet og formålet med en sådan generalforsamling. Kjeld Morel vil gerne stille op på generalforsamlingen og informere yderligere. Som forberedelse og det videre arbejde med planerne nedsættes en arbejdsgruppe på 5 – 6 personer fra medlemskredsen, hvoraf 2 bør være fra bestyrelsen.

Herefter overgik bestyrelsen til dagordenen.

Punkt . 1. Til Ordstyrer valgtes Søren Th.

Punkt 2. Referater fra møderne 1. november 2016 og 27. dec. 2016 blev godkendt og underskrevet.

Punkt 3. Orientering fra formanden.

Der afholdes Energi og bygningsmesse d. 13 maj 2017 på Strandvejstorvet. Arrangører er Kommunen og MG.

Svingelvejsagen. Kommunens påbud til grundejerne om at fjerne ulovligt opstillede bomme og hegn, bakkes op af MG. Stikveje fra Bøtøvej er karakteriseret som katastrofeveje, og skal have samme bredde på hele strækningen til diget, som den har ved indkørslen fra Bøtøvej.  Påbuddet skal efterleves.

Overfladevand.  Den videre proces efter at have lyttet til Kjeld Morels indlæg blev drøftet. Det er grundejerforeningens sidste mulighed for at søge oprettet et offentligt pumpelag, at få beskrevet et projekt til dannelse af et offentligt pumpelag for MG´s medlemmer.

Det er en svær sag, og det er derfor væsentligt at medlemmerne bliver ordentligt orienteret om formål og proces, samt om konsekvenserne både økonomisk og retsligt. Vi kan måske også forvente at medlemmerne vil spørge om vi har haft andre end Kjeld Morel til at byde på en projektplan. Derfor vil det være tilrådeligt at vi også indhenter eller vurderer hvad et andet firma evt. måtte tage for at udarbejde et projekt.

Det er en omkostningsfuld proces vi er på vej ind i, og det er væsentligt at få afklaret om vi skal satse på et skitseprojekt i første omgang, eller et totalprojekt. Skitseprojektet vil koste i omegnen af 500.000.-kr., men et totalprojekt vil koste over en million kr. Der var lidt forskellige holdninger hertil.

Der afholdes nu et møde med kommunen, hvor EE og Kjeld Morel deltager, og finder ud af, hvor kommunen står. Hvordan ser kommunen på et skitseprojekt/totalprojekt.

Der kan måske være god taktik – og økonomi i, at dele processen op i to dele.

Derefter afholdes et bestyrelsesmøde 5. februar 2017 kl. 11.00., hvor vi træffer beslutning om den videre proces. Der søges også at finde et par deltagere fra medlemskredsen med særlig interesse og måske forudsætninger for at deltage i en arbejdsgruppe.. EE. Havde et par forslag hertil.  Der søges dannet en arbejdsgruppe/brugergruppe bestående af 3-4 medlemmer og 2 fra bestyrelsen. Ebbe E. og Anders J. deltager fra bestyrelsen og smed Jørn Randahl Hansen – Skovlyst, Christian Bredal Bøtøvej som brugerrepræsentanter, samt et medlem fra et område uden vandproblemer og som ikke er lokal.  Ebbe sammensætter gruppen ud fra det aftalte.

Hjemmesiden. EE oplyste at hjemmesiden snart er klar. Man vil kunne komme ind på også fra en IPad og en IPhone.  Indlæg fra fagområderne skal sendes til EE.

Punkt 4. regnskab v. MSP.

Regnskab pr. 31.12. 2016. var udsendt. Det ser fint ud. MSP oplyste at der går 5 sager til inkasso.

Der strammes op over for vejlaugene om ,at de skal sende regnskaber og beretning fra deres generalforsamlinger til grundejerforeningen.

Punkt.5. Veje v. Vejformand jens O.O.

De på generalforsamlingen besluttede bump, er under planlægning. Afventer reaktion fra kommunen.

Vedr. Hastigheder, er det forventningen at 40 km. hastighed besluttes på alle veje tages op på næste trafikudvalgsmøde i januar 2017.

Omtalte en sag med en vejstrækning og et par hjørner der ligger ca. 20 cm. for dybt, og giver betydelige vandproblemer. Vil blive oprettet – pris ca. 90.000.-kr. OK. Behovet er helt relevant.

Punkt 6. Tilsyn.

Tilsynet kører ok.

Punkt 7. Hegn og rabatter. V. Søren Th.

Oplyste at der e r 4 sager i gang pt. det er på Gråpilevej, Gyvelvej, Rødegvej og Rødgranvej. EE gjorde opmærksom på problem på Mælkebøttevej 41.

Punkt 8. Orientering fra udvalg.

Husudvalg. v Knud H. Intet nyt.

Trafikudvalg. Intet nyt. Der forventes afholdt et møde i januar.

Helhedsplan. EE oplyste at det forventes, at der indkaldes til møde i januar måned. Der er bevilget 500.000.- kr. til etablering af flottere og smartere” indgangsforhold” mod Marielyst, og bedre og pænere skiltning, samt blomsterudsmykning.

Punkt 9. Eventuelt.

Vagtplan for åbent hus. Lørdag d. 7 januar 2017 – Knud H., Lørdag d. 4 februar Finn A., Lørdag d. 4 marts Ebbe E. og lørdag d. 1 april Søren Th.

Næste bestyrelsesmøde er søndag d. 5. februar kl. 11,00

Finn A.