Bestyrelses referat 19.04.2016

Visninger: 435

Referat af Marielyst grundejerforenings bestyrelsesmøde den 19. april 2016.

Afbud fra Søren Thomsen og Knud Hansen.

Dagsordenen blev godkendt.

Per Kamper Hansen deltog ikke efter punkt 4.


Punkt 1.

Som dirigent valgtes Almar Møller

Punkt 2.

Referat af mødet 10 marts 2016 blev godkendt og underskrevet.

Punkt 3.

Orientering fra formanden.

Oplyste at Sydfalster skole afholder et møde vedr. Landsbyordning i Sydfalster. Samtidig drøftedes oprettelse af et lokalråd for Sydfalster.  Det skulle så være i Væggerløse. Der inviteres til et samarbejde. Marielyst Grundejerforening m.fl. mener det er vigtig at deltage i mødet den 17. maj, for at høre mere om hvad der egentlig lægges op til. Det er holdningen at hvis der skal etableres noget sådant bør det være i Marielyst.

Det blev nævnt at Marielyst bør have sit eget postnr. 4875 er ledigt, så vi ikke hører under 4873 Væggerløse.

Vedrørende saltvandsindtrængning, afholdes en Work shop den 12. maj 2016 kl. 12.30 – 16 i Guldborgsund kommune.

Ebbe Edvardsen Anders Jalkiewicz og Per Kamper Hansen deltager.

Formandsskabet har afholdt møde den 2. april 2016.

Ingen egentlige beslutninger. Mødet gik ok., dog ikke tilfredshed med Ebbe Edvardsens oplysning vedrørende Guldborgsund Kommunes svar om, at det er kommunen der har finansieret stort set alle dræn i Marielyst området.

Der er fortsat et ønske om at grundejerforeningernes vejformænd mødes og drøfter fælles problemer. Det er op til vejformændene at få dette arrangeret.

Orienterede kort om Wiesesmindeudstykningens vejlaugs generalforsamling, hvor han deltog. Refererede kort om drøftelser om solidarisk betaling for et offentligt pumpelag, hvilket nogen ikke kan forstå, da de jo har betalt for deres egen grund. Man misforstår problematikken. Det er kommunen der har betalt for dræningstilslutningsmuligheden over de ejendomsskatter alle har betalt, også dem der ikke har drænmulighed.

Styregruppen for Torvet holder møde 31.maj 2016. Der skal bl.a. drøftes status på Pieren, og status på helhedsplanen. Ebbe Edvardsen og Almar Møller deltager.

Overfladevand og dræningsproblemer.

Kommunen har indkaldt til et borgermøde for berørte grundejere den 30. april 2016 på Højskolen. kl. 14 -16.

400 grundejere er indbudt. Det viser sig at dagsordenen desværre er sent ud til en række grundejere der har dræn og ingen vandproblemer, mens en stor del af de grundejere der har vandproblemer og ingen dræn, ikke har fået indbydelsen. Marielyst Grundejerforening vil lægge indkaldelse på hjemmesiden så medlemmerne kan orientere sig. Det er vigtigt at møde frem og tilkendegive sin holdning til problemerne og prøve at få skabt løsninger. Det er fortsat Marielyst Grundejerforenings holdning og krav til kommunen/ forsyningen, at der skabes lige muligheder for alle grundejere, så alle har dræningstilslutningsmuligheder. Der var en længere debat om muligheder.

Marielyst Grundejerforening er ikke inviteret som organisation, men nogen som grundejere med vand/drænproblemer. Ebbe Edvardsen vil holde et indlæg om foreningens indsats og problemer, der har været i forløbet siden 2011. Alle i bestyrelsen bedes bidrage med stikord til Ebbe til hans indlæg.

Bl.a. er der store vandproblemer i Skovlystområdet. Det har vist sig at det bl.a. skyldes et tilstoppet hoveddræn, som forsyningen ikke vil rense. Ebbe Edvardsen tager et møde med forsyningen om problemet, som blot er et af mange.

Generalforsamlingen 2016.

Indkaldelse udsendes den 15. maj. Opkrævning fra Nets den 1. juni, med oplysning om at Marielyst Grundejerforening er overgået til Nets, og man opfordres til at betale via BS.

Indbetaling i foreningshuset den 28. maj og 4. juni.

Der er ikke modtaget forslag der skal udsendes.

Hjemmesiden.  Mulige justeringer / forbedringer i layout og indhold drøftedes.  Generel t har vi en god og velbesøgt hjemmeside. Indholdet er ok. Turist-og erhvervsforeningens hjemmeside er god inspiration til en mere moderne layout. Konklusionen blev at Ebbe kontakter John Holm , der er web master, om han kan prøve at komme med et oplæg til ændringer. Ebbe opfordrede til at bestyrelsesmedlemmerne kommer med indlæg, bl.a. fra deres opgaveområder, så vi kunne have så meget aktuelt stof som muligt. Der kan evt. holdes et møde med John Holm. Brugen af reklamer blev vendt. Bestyrelsen ønsker ikke at der er reklamer på vores hjemmeside.

Almar Møller kom med eksempler på hændelser der kunne afstedkomme en notits på hjemmesiden. Eks, vis en klage fra en grundejer, over ”nabostøj” fra et hønsehold i nabolaget. MG kan ikke indgå i det, men man kunne godt skrive om det og henvise til hvor man skal rette henvendelse. Nævnte flere eksempler.

Fra møder i Turist og erhvervsforeningen nævnte Almar, at der er opsat 10 flagmuligheder ved langs strandtorvet, og det øges til 20. april 2016.

 At Wi-Fi til alle projektet stadig drøftes. Men det er foreløbig kun ved torvestykket. Kommunen er gået positivt ind i det. Per Kamper Hansen nævnte at der stiftet et anpartsselskab der arbejder videre med det.

På Marielyst Badehotel (tidligere Nørrevang) etablere en Gårdbutik med lokale råvarer, og andre specialiteter.

Late Night butiksåbninger, vil der komme i Marielyst i højsæsonen, hver onsdag.

Ny cirkus fra Belgien, stillet til rådighed af ”Masken” i Nyk. F. vil med tilskud fra kommunen komme til Torvet den 20. august 2016 med en forestilling.

Lidl – varehus i Marielyst.  Der er fortsat ikke afklaring om dette projekt.

Formand/bestyrelsesemner.

Problematikken blev drøftet. Der er fortsat ingen afklaring. Bestyrelsen fastholder, at det skal være en enig bestyrelse der fremlægger forslag til en evt. kandidat.

Punkt 4.

Regnskab og budget v. Margit S.P./Per K.H.

Regnskabet 1. april 2015 til 31. marts 2016 ser fint ud – stort set balance.

Budgettet for 2016/17 blev gennemgået og justeret.

Budgettet for 2017/18 blev drøftet og aftalt.

Punkt 5.

Veje v. Jens Otto Olsen

Vejrenoveringen er i fuld gang, Ringsing fræser vejene og påfører samtidig støvbinder. Vejarbejdet er færdigt inden 1. maj.

Der vil ikke blive fræset veje i efteråret.

Der har kun været få klager. Refa har klaget over store huller. Kommunen har klaget over at Marielyst Grundejerforening har ødelagt asfaltkanten ved indkørslen til parkerings pladsen ved Kjørups Kro. Vi sørger for at lægges køreplader ud. Det er dog ikke bevisligt, at det er MG der er årssagen, men vi sikrer, at det ikke er vores depot opfyldninger, der er skyld i problemet.

Punkt 6.

Tilsyn v. Ebbe Edvardsen

Tilsynet nu slut for sæsonen. Der har i snit været ca. 20 hændelser om måneden som har givet henvendelser til grundejerne. En meget stor del er ulåste udhusdøre. Og der er flere gengangere. Det drøftedes, om tilsynet fortsat skal meddele til grundejere der gentagne gange ikke låser deres skur. Vi kan gøre det et par gange, men så må det være slut. Overvejes.

Punkt 7.

Hegn og rabatter.

Ebbe oplyste at væltede, eller stærkt generende træer der står på stiarealer, uden for ejers skel, er grundejerforeningens opgave at fjerne, da det er på fællesarealer. På stien fra Snerlevej til Bøtøvej har der været sådanne problemer. Søren Thomsen tager sig /har taget af det.

Punkt 8.

Orientering fra udvalg.

Husudvalget.

Der vil blive malet i kontorlokalet. Lavet lidt overdækning til beskyttelse af udendørsredskaber bag kontorvognen. Vandhane udskiftes.

Trafikudvalget.

Intet nyt.

Punkt 9

Eventuelt.

Næste møde er torsdag d. 30. juni 2016 kl. 18.00.

Finn Andersendejerforeningen er lørdag d. 20. april 2013.