Bestyrelsens beretning 2019

Visninger: 387

 

Strategien står på tre ben: Vejvedligeholdelse, kommunikation og relationer

Bestyrelsens beretning for 2018/2019 på foreningens ordinære generalforsamling den 4. august 2019 v/formand Flemming J. Mikkelsen.

Den nuværende bestyrelse blev valgt den 15. september 2018 på løfte om en indsats, der står på tre ben: En ny strategi for vejvedligeholdelsen, en styrkelse af kommunikationen/dialogen med medlemmerne samt en fastholdelse og styrkelse af kontakten til politikere og embedsmænd i Guldborgsund Kommune.

Det løfte har vi fokuseret på, men det må erkendes, at vejvedligeholdelse og kommunikation nok har fået mere opmærksomhed end kontakten til politikere og embedsmænd. Det kan der rådes bod på næste år.

5-årig strategiplan

Det helt overvejende tema i årets bestyrelsesarbejde har været at udarbejde en 5-årig strategi for vedligeholdelse af grundejerforeningens 30,7 km grusveje og de knapt 3 km asfaltveje, der i de senere år kun er blevet nødtøftigt vedligeholdt.

Den tidligere bestyrelse blev af generalforsamlingen 2017 pålagt at udarbejde en langsigtet vejplan. Samtidig var ønsket fra medlemmerne, at knust asfalt, der gennem flere år er blevet lagt på vejene, skulle udskiftes med et andet materiale. Der var blandt andet frygt for forurening fra knust asfalt, men også støvgener er blevet fremhævet som hindringer for fortsat brug af knust asfalt. Kommunen har ingen indvendinger imod brugen af knust asfalt. Den bruger det selv på adskillige af kommunens egne grusveje.

Derfor var opgaven i første omgang dels, hvilket vejmateriale skulle der så skal bruges, dels hvilken proces skulle der anvendes for at konvertere vejene fra knust asfalt til lyst vejgrus. Og ikke mindst, hvilken entreprenør, foreningen skal bruge til den nye proces på vejene.

Det 5-årige projekt

Det 5-årige projekt, som bestyrelsen er landet på, går i korte træk ud på, at 13,5 km gennemgående grusveje gennemgår en egentlig konverteringsproces fra knust asfalt til lyst vejgrus, mens de resterende 17,2 km side- og stikveje vedligeholdes normalt to gange årligt med lyst vejgrus. Efter fem år er disse veje i princippet også konverteret.

For de knapt 3 km asfaltvejes vedkommende forsegles hullerne og lappes, og der lægges et nyt slidlag, og efter fem år påregnes samtlige asfaltveje at være genoprettet og renoveret.

  • Grusveje - sådan er opgaven grebet an

Bestyrelsen nedsatte et vejteam bestående af tre bestyrelsesmedlemmer, fordi det er fleksibelt at arbejde i mindre teams. Team-samarbejdet har i øvrigt været en central del af arbejdet i bestyrelsen, hvor vi har it-team, vedtægtsteam og økonomiteam.

Det var en meget omfattende proces, der tog sin begyndelse, da bestyrelsen i efteråret 2018 startede på opgaven med at formulere det nye vejprojekt.  Mange møder blev det til i foreningshuset, hvor en grundig research af grusveje og asfaltveje tog sin begyndelse.

Vejteamet holdt formøder med eksperter og entreprenører, og teamet besigtigede en del grusveje og asfaltveje flere steder i landet – blandt i Dyrehaven nord for København, Møns Klint og på Lolland-Falster.

Også Marielyst Grundejerforenings egne vejtyper blev inspiceret sammen med eksperter og entreprenører, og vareprøver af vejgrus fandt vej til grundejerforenings hus på Marielyst Torv, hvor de blev analyseret. Ups and downs for de enkelte typer blev vendt i teamet og med bestyrelsen.

Konverteringsproces

Også analyse af den egentlige konverteringsproces fra knust asfalt til lyst vejgrus blev gennemdrøftet og analyseret, og her samlede interessen sig hurtigt omkring 0-16 mm vejgrus fra NCC i Kalundborg. Et materiale i den lidt dyre ende, men konklusionen blev – blandt på grund af udsagn fra eksperter - at lige præcis denne type grus ud fra kriterier som holdbarhed og anvendelighed er mest optimal for både biler, cykler og fodgængere i Marielyst.

Efter en vurdering af entreprenørernes maskinelle formåen, viden på området og beskrivelse af arbejdsproces, blev der udarbejdet en omfattende kravsspecifikation, som blev udsendt til udvalgte entreprenører. Der var mange krav, der skulle være opfyldt, men entreprenørerne bød ind med gode tilbud, som blev gennemgået og diskuteret.

Valg af grus-type

Vejlaug og de andre grundejerforeninger her i området bruger alle meget forskellige grus-typer og knust asfalt, og teamet har selvfølgelig lyttet til disses erfaringer. Vi har ikke forsøgt at opfinde den dybe tallerken igen.

Kalundborggruset udmærker sig ifølge adskillige eksperter som grus med en høj bæreevne, god modstandsdygtighed over for spordannelse, det støver mindre end knust asfalt, det danner en tæt og porøst overflade, som på en gang giver god vandafledningsevne og lang holdbarhed. Hvilket i den sidste ende fører til mindsket vedligeholdsudgifter i de kommende år.

Bestyrelsen har også lagt vægt på, at der i gruset er knuste skærver og ikke flint, der som regel er hård ved cykeldæk. Skærverne er desuden at foretrække i stedet for eksempelvis ral og perlegrus, som med kornenes runde form medfører, at materialet ligger løst på vejen. Det har en tendens til at ”rulle af”.

Det sker ikke i samme omfang for skærverne i Kalundborggruset, hvor der samtidig er en smule ler, der er med til at ”kitte” materialet sammen. Uden at vejene bliver klistrede i regnvejr. Bestyrelsen forventer sig meget af dette grus-materiale.

Proces for konvertering

Grusvejene opdeles i 13.5 km gennemgående veje, som konverters over fem år. Det vil sige, at foreningen konverterer 2,7 km/år, hvilket betyder, at disse 2,7 km rives op ned til et par centimeter i overfladen og derefter belægges med 3,40 cm 0 – 16 mm vejgrus, der udjævnes og tromles. Efter fem år skulle samtlige 13.5 km gennemgående veje have været igennem denne behandling.

Rabatterne er høje i Marielyst, hvilket er en udfordring, da vandet så ikke rigtigt kan komme væk fra vejene. Derfor er det vigtigt, at vejene profil opbygges med den rigtige pil-højde eller tagprofil, hvilket betyder, at vejene er betydeligt højere på midten end ude i vejsiderne, hvor der som regel opbygges små barrierer, der forhindrer vandet i at løbe væk.

Derfor skal vejsiderne ligeledes skrabes, så barriererne forsvinder. Desuden er det afgørende, at de gennemgående veje får et tykkere lag grus end side-/stikveje, da der er mest slid på disse veje. Derefter tromles vejene.

Proces for vedligeholdelse

Den resterende del af grusvejene – 17,2 km - vedligeholdes normalt – blot med vejgrus 0 – 16 mmm i stedet for knust asfalt, således at alle grusveje efter fem år er konverteret. Den årlige vedligeholdelse betyder, at vejene – som hidtil - behandles to gange årligt.

Det vil sige, at vejene først rives op, hvor det er nødvendigt, så huller med skarpe kanter udjævnes, hvorefter der køres med en slæde, der jævner gruset ud.

På de små stikveje med midterrabat af græs fyldes der grus i hjulsporene fra en specialvogn med to tragte, og dette grus køres så efterhånden fast af trafikanterne. Midterrabatten bevares naturligvis i sin nuværende form.

Grus støver også mindre end knust asfalt. Men det støver altså, og derfor fortsætter den årlige udlægning af støvbinder, Dustex, på de gennemgående veje om foråret. Det er kostbart, men det er bestyrelsens opfattelse, at grundejerne ønsker denne behandling.

To grus-depoter

Der skal bruges omkring 1.100 tons grus årligt til grusvejene, og for at få det leveret til en fornuftig pris, skal et lager bygges op løbende før hver sæson. Gruset bliver altid transporteret til Marielyst i form af returkørsel med lastbiler. Det vil sige, at transporten er skånsom mod miljøet.

Derfor har Marielyst Grundejerforening af Guldborgsund Kommune fået tilladelse til at opbygge depoter dels ved Kjørups Kro og dels P-pladsen ved Sølvpilevej. Derved sikrer vi, at et tilstrækkeligt antal tons grus er til stede i området, når entreprenøren starter udlægningen.

Derfor I/S Døjlergård

Efter analyser af tilbud fra entreprenørerne, faldt valget på I/S Døjlergård, som efter bestyrelsens opfattelse er den rigtige entreprenør for opgaverne i Marielyst. Valget skete ud fra en lang række kriterier, men entreprenørens fleksibilitet, arbejdsprocesser og bearbejdning af vejene samt økonomiske formåen er tilfredsstillende. Ligeledes fandt vi, at entreprenørens materiel og operationel udførsel af ”håndværket” er professionel.

Samtidig blev der også lagt vægt på entreprenørens kendskab til området. Døjlergård har gennem nogle år vedligeholdt vejene i Marielyst, og den relative geografiske nærhed er også blevet opfattet som et plus.

Samlet set er det vejteamets opfattelse, at Døjlergårds samlede projektløsning er den mest optimale for Marielyst Grundejerforening, fordi den giver medlemmerne mest for pengene. Måske lidt usædvanligt, men det er opfattelsen, at Døjlergård, som leverede det billigste tilbud, også tilbyder den bedste løsning.

  • Asfaltvej-projektet

Opgraderingen af asfaltvejene sker på en lidt anden måde end på grusvejene. Her skal huller og revner repareres og forsegles på de knapt. 3,0 km asfaltveje, som foreningen råder over. Derefter skal der i de følgende år lægges en ny asfaltbelægning på vejene.

Over en 5-årig periode skal i princippet ca. 600 meter repareres pr. år, men så bogstaveligt skal det ikke opfattes. Man vil ikke se, at der lappes huller og revner og lægges et slidlag ovenpå over en strækning på 600 meter hver år. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Det bliver grebet mere fleksibelt an. Det vil for eksempel sige, at man måske det første år reparerer huller og revner over en strækning på eksempelvis 1,5 km og gentager denne proces over resten af vejene det efterfølgende år. Det vil altid være de meste medtagne vejstrækninger, der behandles først.

Lapning og forsegling

Derefter vil man over de kommende år lægge slidlaget i etaper, da man ikke umiddelbart kan lægge slidlaget oven på huller, der er repareret for nylig. Derfor vil de grundejere, der bor ud til en asfaltvej opleve, at vejstrækningen ud for lige præcis deres parcel ikke gøres færdig af en arbejdsgang.

Hvis hullerne er repareres det ene år, kommer slidlaget måske tidligst året efter, eller året efter igen.

Man må således ikke forledes til at tro, at hvis der repareres huller på ens vej og der så efterfølgende ikke sker mere i lang tid, ja så kommer slidlaget nok ikke. Jo, det gør det, men der kan gå nogen tid.

Det er realistisk at forvente projektet gennemført på fem år.

Pris på reetablering af asfalt

Som en tommelfingerregel kan det nævnes, at fuld reetablering af asfaltveje er beregnet til at koste 130.000 – 140.000 kr./600 meter, hvilket vil sige, at en fuld reetablering af alle asfaltveje koster omkring 700.000 kr.

Den her skitserede arbejdsproces kræver selvfølgelig god kommunikation, og derfor vil grundejerne blive informeret via foreningens hjemmeside og nyhedsbrev.

Asfalt-entreprenører

Vejteamet har haft en del entreprenører og eksperter til at besigtige asfaltvejene i Marielyst. Blandt andet Arkil, NCC, Pankas og Asfaltsjakket. Den løsningsmodel, som vejteamet har arbejdet sig frem til med lapning af huller, forsegling og slidlag kan gennemføres med et ordentligt resultat.  Asfaltvejene er forskelligt funderet, men mange af den har som gamle sogneveje solide vejkasser mens andre er lettere funderet.

Renovering af asfaltvejene er en god løsning for grundejerforeningen. Og den er nødvendig. Der er mange huller som følge af de senere års vejfilosofi om, at vejene kun skulle repareres nødtørftigt med henblik på en decideret nedslidning, som så efterfølgende ville resultere i en opfræsning og omdannelse til grusveje.

Generalforsamlingen 2018 fastslog imidlertid, at medlemmerne ikke ønsker asfaltveje omdannet til grusveje, og derfor indgår denne løsning ikke i bestyrelsens vejstrategi.

  • Økonomi - sådan finansieres projektet over fem år

Planen er at hele konverteringen af grusveje og reparation/ny belægning på asfaltveje forventes at tage fem år. Hele planen koster i alt 4 mio. kr. – altså cirka 1 mio. kr. mere end normal vedligeholdelse over fem år.

Det vil sige, at vi budgetterer med 800.000 kr. årligt i stedet for de hidtidige 600.000 kr. Konvertering af grusveje koster 611.000 kr. årligt, og til asfaltveje plus hævning af brønddæksler er på grusveje er der afsat 189.000 kr. årligt. Det koster omkring 130.000 – 140.000 kr. at reparere/lægge nyt slidlag på ca. 600 meter asfaltvej. Det er kostbart, men til gengæld skal vejene ikke vedligeholdes de næste mange år.

Midlertidig kontingentforhøjelse over 4 år

Projektet foreslås finansieret med en årlig kontingentforhøjelse på 100 kr./medlem i fire år – begyndende fra regnskabsåret 2020/2021. Derfor fremsættes der et forslag om kontingentforhøjelse på generalforsamlingen den 4. august.

De 711 medlemmer af de fire vejlaug, der også er medlemmer af Marielyst Grundejerforening, skal ikke deltage i finansieringen af vejkonverteringen, da de har deres egen vejvedligeholdelse.

De skal derfor ikke betale ekstrakontingent, og det betyder, at 2.019 medlemmer (2.730 minus 711) skal betale det midlertidige ekstrakontingent. Det giver en ekstraindtægt på 201.900 kr./år, som lægges oven i det beløb på 600.000 kr., der normalt afsættes til vejvedligeholdelse.

Når kontingentet først hæves fra år 2 i projektforløbet, hænger det sammen med, at der i regnskabsåret 2018/2019 er overført et overskud på 165.000 kr., som tilføres egenkapitalen. Dette beløb vil så kunne bruges i det første år sammen med et bidrag fra egenkapitalen på ca. 35.000 kr.

Man kan altså sige, at vi ved at spare på vejudgifterne i 2018/2019 har sparet op til det første projekt-år. Derfor vil det forslag om en finansieringsmodel, som er på dagsorden i dag indebære en midlertidig kontingentforhøjelse i kun i fire år. Det er vigtigt her at understrege, at selvom man godkender denne beretning, siger man ikke automatisk ja til finansieringsmodellen. Den skal godkendes selvstændigt.

Kommunikation er et must

Kommunikation med medlemmerne har som tidligere nævnt været et prioriteret fokusområde. Og vi håber, at medlemmerne har kunnet mærke det. Det første nyhedsbrev om bestyrelsens arbejde blev udsendt i december 2018, og siden har vi sendt yderligere 4 nyhedsbreve ud – altså 5 i alt.

Nyhedsbrevene er blevet godt modtaget. Bestyrelsen har modtaget megen respons på hver udgivelse, og der er kommet en god dialog ud af disse henvendelser. Det er en vej, bestyrelsen fortsat vil videreudvikle.

Nyhedsbreve har affødt en betydelig mail-korrespondance mellem medlemmerne og bestyrelse/administration. Personligt har jeg som formand forsøgt at opgøre, hvor mange mails, jeg har svaret på i løbet af året. Antallet er løst opgjort omkring 500 – 600 stk. og omkring 200 - 300 telefonsamtaler. Dertil kommer de henvendelser, som vores forretningsfører Margit Pedersen har fået.

Udover mail og telefon har foreningens også udsendt et brev i foråret om denne generalforsamling, om vejprojektet, om vejinfomødet den 1. juni samt forslag til generalforsamlingen. Kobler man det sammen med, at vores opsynsmand også har omdelt en skrivelse med opfordring til medlemmerne om at aflevere mailadresser samt det månedlige åbent hus arrangement i foreningshuset på Marielyst Torv er der tale om en meget omfattende kommunikation mellem medlemmer og bestyrelse/administration.

Foreningens hjemmeside må heller ikke glemmes. Den holdes løbende opdateret, og den besøges da også af medlemmerne. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne så flere besøgende på www.marielyst-grundejerforening.dk  fordi bestyrelsen gerne vil intensivere den digitale kommunikation.

Der er alt i alt tegn på, at der er kommet gang i en dialog, der åbenbart har været et behov for.

Kampagne for digital kommunikation

Kommunikation skaber forståelse og indsigt, og de digitale muligheder øger muligheden for bedre og mere aktuel/fleksibel kommunikation. Målet er helt at kunne undgå udsendelser med traditionel post. Det er dyrt og ineffektivt, og bestyrelsen håber, at al kommunikation inden for kort tid kan blive 100 % digital.

Det er også baggrunden for den intense kampagne for at registrere medlemmernes mailadresse, som medlemmerne har oplevet det seneste år. Vi har modtaget op imod 500 nye mailadresser, så vi nu er oppe på ca. 2.100. Men der resterer stadig godt 600 medlemmer, som vi ikke har mailadresse på. Derfor skal der igen herfra lyde en opfordring til, at man afleverer sin mailadresse, tak.

Når bestyrelsen har valgt at gøre kommunikationen nem og hurtig, indebærer det også en risiko. Det er uhyggeligt nemt at forfatte nogle få ord, trykke på send-knappen og smide en mail afsted, og sætte bestyrelsen/administrationen i gang med et eller andet. Misbrug kan man måske lidt kritisk kalde det.

Men det har vi ikke oplevet. Og det siger vi tak for. Men herfra skal der alligevel lyde, at tænk lige en ekstra gang inden du sætter bestyrelsen i gang med noget, som du måske nemt selv ville kunne klare. Eller måske kan finde på hjemmesiden.

Den fleksible og hurtige kommunikation via mail og hjemmeside betyder også, at man kan kommunikere døgnet rundt, 24/7/365. Men vær indstillet på, at bestyrelsen ikke sidder klar ved tasterne og svarer medlemmerne prompte. Der kan godt gå dage og uger, da bestyrelsesmedlemmerne også har andre gøremål, og derfor ikke nødvendigvis svarer på mail hele tiden.  Selvom vi bestræber os på det.

Den intensiverede kommunikation er kommet for at blive. Det samme tror vi dog ikke om ”åbent hus” – arrangementer en gang om måneden i foreningshuset. Siden september 2018 har vi haft åbent hus 10 gange, og med et besøgstal på to hver gang, har ca. 20 medlemmer besøgt bestyrelsen der.

Det er ikke mange, og derfor vil bestyrelsen overveje at ophøre med dette.

Møde med formanden for Teknik- Miljø- og Ejendomsudvalget

Marielyst Grundejerforening havde i februar møde med formanden for Teknik-, Miljø- og Ejendomsudvalget i Guldborgsund Kommune, Peter Bring-Larsen. Det var et meget interessant møde, som var med til at opbygge relationer mellem grundejerforeningen og politikerne.

Vigtigste take aways fra mødet var, at…

… cykelsti ved Bøtøvej syd for Godthåbs Alle fortsat er på de rullende planer – gennemføres måske i 2020.

… at der er god mulighed for at få reduceret hastighedsbegrænsningen på vejene i området til 30 km/t.

… der er enighed med kommunen omkring hvem, der har ansvar for at påtale problemer med træer, buske og grene, der hænger ud over private fællesveje: Ansvaret er entydigt kommunens. Kommunen har vejmyndigheden, og den griber ind over for grundejere, der ikke opfylder kommunens regler, når (1) trafiksikkerheden er truet og når (2) fremkommeligheden er nedsat. Det vil sige, hvis renovationsbiler eller traktorer, der reparerer veje, ikke kan komme frem, bliver grundejerne af kommunen pålagt at beskære træer og buske. Sker dette ikke, foretager kommunen uden yderligere henvendelser beskæringen, og opkræver betalingen over ejendomsskatten.

… med hensyn til overfladevand, arbejder kommunen med en samlet klima-indsats- vandafvandingsplan for hele kommunen, og denne omfatter også Marielyst. Der er ikke enighed om finansieringen af en sådan plan, men det er kommunalpolitikernes opfattelse er, at finansieringen skal findes i en løsning, som indebærer, at borgere, kommune og stat deler omkostningerne. Den sag følger bestyrelsen selvfølgelig tæt. Det blev oplyst, at kapacitet i både pumper og afvandingskanaler i området er øget med op til 20 % siden de store oversvømmelser i 2011.

I maj havde bestyrelsen møde med teknisk direktør i Guldborgsund Kommune. Her blev klima-indsats- vandafledningsplanen drøftet igen. Det blev oplyst, at ”Destination Sydfalster” erstatter ”Helhedsplan Marielyst”, og den har det mål, at binde hele Sydfalster tættere sammen som en helhed i form af infrastruktur, gastronomi, tilgængelighed, overnatning og ikke mindst en indsatpolitik på klimaområdet etc. Et projekt, som Marielyst Grundejerforening har fået lovning på at vi bliver involveret i.

4875 og hurtigt internet

Også postnummer-nummersagen, hvor en gruppe har bedt kommunen ansøge Postnord om at Marielyst får selvstændigt postnummer: 4875. Det har Postnord afvist to gange med den begrundelse at lokalbefolkningen ikke er hørt.

Bestyrelsen støtter, at formanden for Teknik-, Miljø- og Ejendomsudvalget i Guldborgsund Kommune, Peter Bring-Larsen, anker afgørelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Guldborgsund Kommune har også henvendt sig til grundejerforeningen omkring et projekt med hurtigere internet for grundejerforeningens medlemmer – eller i hvert fald for nogle af os.

Alle grundejere i vores område syd for en linje fra Godthåbs Alle ud til kysten har meget langsomt internet. Nord for linjen er der de fleste steder hurtigt fibernet til rådighed. Det gælder ikke de 1.200 grundejere syd for linjen ned til Bøtøskoven, og her kan et fælles projekt være på vej for at afhjælpe dette. Enten i form af et projekt med støtte fra Statens Bredbåndspulje, som administreres af Energistyrelsen, eller gennem en privat operatør. Dette arbejder bestyrelsen videre med.

Tilsyn: Især ulåste døre

Grundejerforeningen gennemført de traditionelle fem hustilsyn fra november til marts blandt medlemmernes sommerhuse. I perioden har opsynsmanden indberettet 61 tilfælde.

De tre vigtigste årsager til indberetninger er ulåste døre og terrassedøre (44), åbne vinduer (7), nedfaldne grene og væltede træer (5). Plus et par andre ting.

I årets løb har vi i bestyrelsen også deltaget i møder med de øvrige grundejerforeninger i området, dialoggruppen Marielyst, projektet omkring en transitbuslinje som forsøg i sommerperioden, Facaderådet og naturprojektet i Bøtø- skoven.

Aftale med vejlaug

I det forløbne år har Marielyst Grundejerforening indgået nye aftaler om tilskud til de fire selvstændige vejlaug, som findes blandt grundejerforeningens medlemmer. Tidligere var reglerne for disse tilskud lidt uklare, men der er nu etableret aftaler, der betyder, at vejlaugene får det beløb retur pr. medlem, som Marielyst Grudejerforening bruger på vejvedligeholdelse/medlem.

Det vil sige, at hvis Marielyst Grundejerforening bruger eksempelvis 200 kr. årligt på at vedligeholde pr. medlem får vejlaugene dette beløb retur i forhold til, hvor mange af deres medlemmer, som også er medlemmer i Marielyst Grundejerfore ning, da vejlaugene jo vedligeholder deres egne veje.

Det er en logisk, forståelig og transparent måde at anskue tingene på, og der har været en god forståelse af dette parterne imellem.

Vedtægter nytænkes

Som tidligere nævnt har bestyrelsen etableret et vedtægtsteam. Og hvorfor nu det? Jo, vedtægterne er ændret mange gange i de senere år, og det er der kommet et kludetæppe af paragraffer og ordensregler ud af. Det er ikke helt optimalt, og derfor har bestyrelsen besluttet, at vedtægterne skal skrives om.

Det er vi så begyndt på. I år har vi et enkelt forslag med om at ændre tidspunktet for generalforsamlingen fra august til maj. Ud fra en argumentation om, at generalforsamlingen børe afvikles tættere på afslutningen af årsregnskabet den 31. marts.

Bestyrelsen har udarbejdet en plan for disse nye vedtægter, men vi har valgt ikke at præsentere det hele på en gang, da det kan virke uoverskueligt. Der kommer derfor flere forslag til ændringer til næste år.

Bestyrelsessamarbejdet er godt

Samarbejdet i bestyrelsen i det forløbne år har overordnet set fungeret godt. Bestyrelse og suppleanter var - med undtagelse af kassereren - nye i bestyrelsessammenhæng i Marielyst Grundejerforening.

Der har selvfølgelig været en udfordring, men vi synes – når vi selv skal sige det – at det er gået tilfredsstillende. Det er selvfølgelig ikke mindst takket være foreningens mangeårige forretningsfører, Margit Pedersen, som har et stort kendskab til foreningens arbejder efter mere end 25 år i foreningens tjeneste. Men medlemmer af bestyrelsen og suppleanter har også taget en god tørn, og vi har nu alle et godt grundlag at bygge videre på. Til gavn for medlemmerne. Det skal der hermed lyde en tak for.

Kassererens opgaver overført

Desværre har foreningens kasserer valgt kun at deltage to timer i det første bestyrelsesmøde den 7. oktober 2018. Siden har han ikke arbejdet i foreningens interesse. Han har ikke deltaget i bestyrelsesmøder trods skriftlige mødeindkaldelser med bilag og tilsendelse af mødereferater. Men vi har hørt meget fra ham via mails.

Desværre valgte han umiddelbart efter generalforsamlingen at modarbejde og mistænkeliggøre formanden, og relativt hurtigt derefter bad han den øvrige bestyrelse beslutte et mistillidsvotum til formanden, fordi denne ikke er værdig til at være formand, og derfor efter hans mening skulle fratræde.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer afviste enstemmigt hans forslag. De bad ham derimod to gange trække sig fra posten som kasserer på grund af illoyalitet mod foreningen og bestyrelsen. Ved samme lejlighed overførte bestyrelsen enstemmigt kassererens opgaver til et andet bestyrelsesmedlem, John Stævngaard. Dette gav bestyrelsen foreningens bankforbindelse meddelelse om.

Det betød, at kassereren intensiverede sin illoyale optræden – over for foreningen, bestyrelsen og formanden. Ikke mindst gennem krænkende mails, gentagelser af det samme spørgsmål mange gange på trods af at han havde fået svar - mens også gennem negative omtaler i Folketidende, forsøg på at skabe en stemning blandt medlemmerne imod den nyvalgte bestyrelse, trusler om sagsanlæg, fordi bestyrelsen angiveligt skulle have afsat ham som kasserer og flytning af grundejerforeningssager over i privat regi.

Bestyrelsen kunne i efteråret 2018 have valgt at indkalde til endnu en ekstraordinær generalforsamling for at få denne udfordring løst. Det gjorde bestyrelsen ikke, fordi foreningen lige havde været igennem en ekstraordinær generalforsamling, og fordi bestyrelsen mente, at det var mest i overensstemmelse med foreningens tarv at bruge tid og energi på at fremme medlemmernes interesse med vejprojektet mv. frem for at bruge ressourcer på en personsag. Altså at udfylde det mandat, bestyrelsen havde fået ved generalforsamlingen. Dette valg var ikke optimalt. Kassereren intensiverede sin mailkampagne mod bestyrelsen og foreningen.

Der er tale om en usædvanlig situation, som foreningen og bestyrelsen gerne havde været foruden. Derfor er håbet, at den her generalforsamling kan sætte et punktum i dette kapitel af foreningens historie.

Al skriftlig dokumentation omkring kassererens ageren i det forløbne år, kan fremlægges, hvis dette ønskes.

Med disse bemærkninger overlader jeg bestyrelsens beretning til generalforsamlingen.

Marielyst, den 4. august 2019

Bestyrelsen