Marielyst Grundejerforening

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

    § 1. Denne lov omfatter såvel fælleshegn som egne hegn. Ved fælleshegn forstås her hegn, som rejses således, at der til hegnet afgives jord fra begge de tilstødende ejendomme. Ved egne hegn forstås hegn, som rejses på egen grund langs ejendommens skel. 

    § 2. Egne hegn må ikke påføre naboen større ulemper end fælleshegn. Som følge heraf må egne hegn ikke have større højde end fælleshegn med et tillæg svarende til afstanden fra hegnet til skellinien, dog må frugtplantagers egne hegn mod syd og vest have et tillæg svarende til 1½ gang afstanden fra hegnet til skellinien. Egne hegn om kirkegårde, militære anlæg, jernbaner og andre almennyttige anlæg må opføres af det materiale og i den højde, anlæggets karakter kræver. 

    § 3. Elektriske hegn langs gade, vej, sti eller plads, hvor andre end hegnets ejer har færdselsret, skal være fjernet mindst ½ m fra færdselsbanen. Pigtrådshegn skal under tilsvarende forhold være fjernet mindst 1 m fra færdselsbanen, for gangstiers vedkommende mindst 1 m fra stiens midtlinie. 

    § 4. Til levende hegn må ikke anvendes træer eller buske, som er giftige eller kan give anledning til udbredelse af plantesygdomme. 
    Stk 2. Forefindes i hegn træer eller buske, som er giftige, eller som kan give anledning til udbredelse af plantesygdomme, kan naboen forlange disse fjernet. 

    § 5. De i § 2 samt kap. II, III og IV fastsatte bestemmelser kommer ikke til anvendelse i de tilfælde, hvor særligt retsgrundlag foreligger for en anden ordning. 

    § 6. Såfremt der i bygningslovgivningen eller i en i henhold hertil udfærdiget vedtægt eller reglement eller i en for kommunen udstedt politivedtægt eller byplan findes særlige forskrifter om hegn om de i kommunen beliggende ejendomme, må disse forskrifter efterkommes. 
  

Kapitel II

Rejsning af nyt hegn

    § 7. Enhver grundejer er med de i § 8, stk. 2, og § 11 fastsatte undtagelser pligtig, når naboen forlanger det, at deltage i udgiften eller arbejdet med rejsningen af fælleshegn og afgive halvdelen af den dertil fornødne jord. Kan parterne ikke enes om hegnets beskaffenhed og dimensioner, må rejsningen ikke påbegyndes, før hegnsynets afgørelse herom foreligger. 
    Stk. 2. En grundejer, der ønsker at hegne på egen grund, må selv afholde udgiften herved. 

    § 8. Udgiften eller arbejdet med rejsning af fælleshegn deles lige mellem parterne, medmindre hegnets rejsning overvejende er i den ene parts interesse eller er nødvendiggjort ved den brug, han gør af sin ejendom, eller hegnsynet har ment at burde imødekomme en af parternes ønske om rejsning af et særlig kostbart hegn. I sådanne tilfælde fastsætter hegnsynet udgiftens eller arbejdets fordeling efter den nytte og interesse, hver af parterne har i hegnets rejsning. 
    Stk. 2. Skønnes hegnets rejsning udelukkende i den ene parts interesse, fritages naboen for at deltage i udgiften eller arbejdet herved. 

    § 9. Fælleshegn skal rejses således, at skellinien falder midt i hegnet. 

    § 10. Fælleshegn bør afpasses efter de tilstødende ejendommes karakter og benyttelse og være af en sådan beskaffenhed, at hegnet tydeligt adskiller de pågældende ejendomme og kan modstå de påvirkninger, som ejendommenes benyttelse normalt medfører. Hvor de stedlige forhold gør det påkrævet, bør fælleshegn kunne yde de tilgrænsende ejendomme rimelig beskyttelse mod fredskrænkelser, men det bør på den anden side påses, at hegnet ikke i højere grad end nødvendigt spærre for lys, luft eller udsigteller på uheldig måde ændrer landskabsbilledet. 
    Stk. 2. Ved rejsning af fælleshegn om haver og lystanlæg bør hensyn tages til, at hegnet kan komme til at danne en tiltalende ramme om de pågældende ejendomme. 
    Stk. 3. Ved rejsning af hegn mod gader, veje, stier og pladser bør tilstræbes et tiltalende helhedsintryk. Hegn må ikke hindre den frie oversigt ved vejkryds, vejtilslutninger eller vejsving eller være til ulempe for færdslen. Porte, låger eller led må ikke kunne åbnes udad mod færdselsbaner, hvor andre end hegnets ejer har færdselsret. 
    Stk. 4. I bymæssige bebyggelser og villakvarterer kan hegnsynet bestemme, at hegn om ejendomme, hvorpå der drives industri, håndværk ellerforretningsvirksomhed, og hvis ubyggede arealer benyttes til af- eller pålæsning af varer, henstilning af maskiner, redskaber eller køretøjer eller til bearbejdning af virksomhedens produkter, skal bestå af plankeværk, mur, jernbeton el.lign. af ikke under 2 m og ikke over 3 m højde eller af et lavere fast hegn i forbindelse med en beplantning, som kan dække udsigten til grunden. 
    Stk. 5. Hvor det er af betydning at skabe læ for marker, gartnerier, planteskoler, frugtplantager og andre dyrkede jorder eller for bebyggelse, bør fælleshegn dannes ved plantning af en tjørnehæk eller andre dertil egnede buske eller træer. Det samme gælder ved spredt bebyggelse, hvor en sådan beplantning kan danne skærm for gårdspladser, udhuse, oplagspladser eller skæmmende bygninger. 
    Stk. 6. Fælleshegnenes dimensioner fastsættes om fornødent af hegnsynet. Ved boligbebyggelse bør højden af hegn mod naboejendommen, hvor ikke ganske særlige forhold taler derimod, fastsættes til 1,80 m og må ikke uden naboens samtykke overstige 2 m. For fælleshegn mellem haver og landbrug eller større åbne pladser, der ikke omfattes af bestemmelsen i § 18, stk. 5, gælder dog samme regler vedrørende levende hegns højde som i § 18, stk. 4, anført. 
    Stk. 7. Ved valget mellem forskellige arter af fælleshegn bør parternes ønsker såvidt muligt imødekommes, hvorhos der bør lægges vægt på at undgå jordspild og unødvendige udgifter. 
    Stk. 8. Plantes fælleshegn af træer eller buske, som ikke straks kan danne et forsvarligt hegn, kan hegnsynet bestemme, at der skal opføres et midlertidigt hegn. 

    § 11. Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som er åben for almindelig færdsel eller udlagt til brug for flere særskilt matrikulerede og i særligt eje værende ejendomme, skal rejses helt på egen grund og levende hegn plantes i en sådan afstand fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan holdes indenfor skellinien. Hegnets højde fastsættes om fornødent af hegnsynet under hensyntagen til bestemmelserne i § 10, stk. 3, og § 6. Grundejeren kan ikke overfor det offentlige eller vejejeren stille krav om deltagelse i udgiften eller arbejdet ved hegnets rejsning. 
    Stk. 2. Fælleshegn kan ikke forlanges rejst, når de pågældende ejendomme ved et åbent vandløb eller på anden måde er således adskilt, at rejsning af hegn må anses for overflødig. 

Kapitel III

Ombytning, ændring og sløjfning af hegn

    § 12. Ønskes et fælleshegn ombyttet eller ændret til hegn af anden beskaffenhed, og kan overenskomst herom ikke opnås, afgør hegnsynet, om dette ønske bør imødekommes. 
    Stk. 2. Inden afgørelse herom træffes, må hegnsynet underkaste forholdene på begge de tilstødende ejendomme en samlet overvejelse, og kun såfremt den foreslåede hegnsmåde under hensyn til den brug, der gøres af de tilstødende jorder, og de øvrige forhold, som ifølge § 10 bør komme i betragtning, frembyder overvejende fordele, bør den ønskede ombytning eller ændring af hegnet tillades. 
    Stk. 3. Levende hegn og stengærder bør dog i almindelighed kun tillades ombyttet med hegn af anden beskaffenhed, såfremt ganske særlige omstændigheder efter hegnsynets skøn taler derfor. 
    Stk. 4. Medfører ombytningen eller ændringen tab eller ulemper for naboen, kan hegnsynet tillægge denne en passende erstatning. 
    Stk. 5. Hvor der lovligt bygges helt ud til skellinien, kan hegnet sløjfes uden hegnsynets medvirken. 

    § 13. Egne hegn kan hegnets ejer til enhver tid ombytte, ændre eller sløjfe under iagttagelse af bestemmelserne i kap. I og II. Dog må arbejdet, såfremt andet hegn ikke findes mellem de pågældende ejendomme, tidligst påbegyndes 1 måned efter, at naboen har modtaget meddelelse om, at hegnet agtes ombyttet, ændret eller sløjfet. 
    Stk. 2. Egne hegn, der påfører naboen større ulemper, end hegnsynet under hensyntagen til bestemmelserne i § 2, jf. kap. II, finder rimeligt, kan naboen kræve ombyttet eller ændret. Hegnets ejer er dog i så fald berettiget til at sløjfe sit hegn og kræve fælleshegn rejst i overensstemmelse med reglerne i kap. II. 
    Stk. 3. Hvor egne hegn yder mindre læ for marker, skove, gartnerier, planteskoler, frugtplantager og andre dyrkede jorder, end hegnsynet finder rimeligt, kan naboen kræve fælleshegn rejst i overensstemmelse med reglerne i kap. II. 
    Stk. 4. Egne - af anlæggets særlige karakter krævede - hegn om kirkegårde, militære anlæg, jernbaner og andre almennyttige anlæg kan naboen ikke kræve ombyttet eller ændret. 

    § 14. Tillades den ønskede ombytning eller ændring, fastsætter hegnsynet under hensyntagen til reglerne i kap. II de nødvendige bestemmelser om det nye hegns beskaffenhed og dimensioner. 

    § 15. Den, der ønsker et fælleshegn ombyttet, ændret eller sløjfet, må - bortset fra de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde - selv afholde udgiften herved. 
    Stk. 2. Medfører ombytningen eller ændringen fordele for begge parter, kan naboen tilpligtes at afholde indtil halvdelen af udgiften. 
    Stk. 3. Er ombytningen eller ændringen alene eller hovedsagelig nødvendiggjort ved den særlige brug, naboen gør af sin ejendom, må denne afholde hele eller den væsentligste del af udgiften ved sløjfning af det gamle og rejsning af et nyt og mere hensigtsmæssigt hegn. 

    § 16. Udgiften ved ombytning, ændring eller sløjfning af egne hegn påhviler hegnets ejer. 
    Stk. 2. Er hegnet lovligt opført inden nærværende lovs ikrafttræden og i god stand, må dog den, der forlanger hegnet ombyttet eller ændret, selv afholde udgiften herved. 
    Stk. 3. Medfører rejsningen af fælleshegn i henhold til § 13, stk. 3, sløjfning eller ændring egne hegn, må den, der kræver fælleshegn rejst, selv afholde udgiften ved sløjfningen eller ændringen. Det ved sløjfningen fremkomne materiale tilhører hegnets ejer.